Dagens aktiviteter

Hver fredag lægges der en ugeplan på Børnelynet for den kommende uge, hvor det er muligt at se ugens aktiviteter for de enkelte grupper.

I ugeplanen fremgår det også at børnene deles i mindre grupper, med det formål at vi målretter vores aktiviteter til børnenes udviklings- og aldersniveau. Det kan være stuevise opdelinger, men også på tværs af stuerne i både børnehave- og vuggestueafdelingen. Vi har eksempelvis en storegruppe på tværs af stuerne i begge afdelinger og rytmikhold der også tilrettelægges med udgangspunt i udviklingsniveau.

Disse gruppedelinger og aktiviteter er tilrettelagt hver formiddag, hvor eftermiddagene ofte tilbringes ude.

Der vil et par gange i løbet af ugen blive lagt billeder på Børnelynet af ugens aktiviteter.